Passion er en nøgle for manifestation

Ophobet traumestof kan dulme vores passion + livsdrømme. Ubearbejdede traumer kan tynge passionens flamme, fordi nervesystemet er gearet til overlevelse i nuet - ikke til at skabe kreative visioner for en fremtid, som ikke er givet. Roden er ofte en mistillid til, at vi har ret til et nydelsesfuldt, ekspansivt liv.

Passionen er den drivende kraft bag vore manifestationer. Passionen for livet, for vore relationer, for vores kærlige bidrag til verden.

Når vi er udfordrede på at mærke, hvad vi brænder for i dette liv, kan det være fordi vore nervesystemer har været så optaget af at overleve, at der ikke var plads til at fremtidsvisionere, mens vi voksede op.

I mit eget liv har jeg mærket passionens flamme svækkes, når mit overlevelsesbarometer skød i vejret, for passion og frygt går ikke i samme takt. Jeg har jævnligt mødt klienter, som ikke har mærket livspassion eller følt sig dedikeret til noget. Intet metier i livet har været værd for dem at bære en fakkel for. Er det fordi, disse mennesker er forvirrede, useriøse eller måske slet ikke har en livspassion? Aldrig.

Ofte kan det skyldes, at deres nervesystemer har været travlt optagede af at overleve i barndommen + ungdommen. Så travlt optagede, at der ikke har været overskud til kreativ skabelse. Når vi befinder os i en kamp, flugt, frys eller fawn-tilstand, har vi brug for at sikre vores overlevelse hvert sekund. Fremtiden ligger ikke åben for os, og der er måske sjældent en oplevelse af, at vi overhovedet ville kunne manifestere vore visioner, hvis vi overhovedet havde dem i første omgang. Og så - når der frigives emotionelt stof og traumer transformeres om til ressourcer - lukkes der endelig oxygen ind, og der bliver rummelighed til livsdrømmene og passionen. Underbevidstheden ekspanderer. Nye synapser lyser op i hjernen. Muskler bevidstgøres. Kroppens fleksibilitet øges.

Når vi ikke har en vision, ikke mærker livsgnist for noget og ikke oplever os passionerede omkring at berige verden med vores kærlige bidrag (som kan være hvad som helst), kan det skyldes, at noget andet gerne vil kigges på først. Det behøver ikke være svært eller tage 10 år. Vigtigst er at vi viser os selv den omsorg og kærlighed, at vi møder os selv på de ømme steder - og lader os selv blive mødt.

Når vi tapper ind i vores autentiske passion, skaber vi dét, som er unikt for os. Verden er ikke længere den samme, når vi udtrykker os og skaber gennem vores autentiske passion, for vi har bidraget med nuancer, som kun vores specifikke farvepalet indeholder. Vores autentiske selv er den største gave, vi kan give til verden.

Må vi hver især vække vores passions flamme og dermed vore skaberkræfter + frigøre os selv i processen. Således kan vi sammen skabe de liv og den verden, som ærer vores fuldendthed.