Selvkærlighed foregår i spiraler

Ligesom vores selvværd er dynamisk, er selvkærligheden en foranderlig størrelse.

Selvkærlighed er ikke en lineær proces, men foregår i spiraler. Som udgangspunkt strømmer selvkærligheden igennem vore celler, hvilket udgør grundlaget for vores vækst, udvikling og transformation. Men hvad sker der, når vi møder en stor udviklingsportal, og vores selvkærlighed udfordres?

Selvkærlighed

Udviklingsportalen: En udviklingsportal er en metafor for de kriser og udfordringer, vi møder igennem livet. Det er de øjeblikke, hvor vi konfronteres med vores frygt, usikkerheder, og frygtbaserede overbevisninger - eller ganske simpelt står med et godt, gammeldags “problem.” I mødet med en stor udviklingsportal opstår ofte en mærkbar indre krise, hvor vi udfordres på vores selvkærlighed – en indre konflikt mellem vores gamle identitet og den 2.0 identitet, som udviklingsportalen inviterer os ind i.

Kristen opstår: Når vi møder en udviklingsportal, kan der opstå et spændingsfelt imellem vores gamle identitet og den nye, endnu mere selvkærlige identitet, som venter på den anden side af udviklingsportalen. Og det er her i dette spændingsfelt, at vi udfordres på selvkærligheden. Vi inviteres til at transformere os selv gennem "døden" af det gamle selv – vores tidligere identitet og de frygtbaserede overbevisninger, der har holdt os tilbage. Som krisen intensiveres, vil vores selvkærlighed ofte stivne.

Den nye identitet gryer: Selvom det kan føles som om vores selvkærlighed er stivnet, er denne fase blot en del af processen. Som vi bevæger os gennem udviklingsportalen, begynder et nyt selv at gry - nemlig vores 2.0 identitet. Dette nye selv er resultatet af den transformation, vi har gennemgået og de værdifulde erfaringer, som vi har høstet på vores rejse gennem udviklingsportalen.

Fødslen af vores nye identitet: Når vores 2.0 identitet er født, begynder vores selvkærlighed at nå nye højder. Vi har integreret læringen fra udviklingsportalen og tilladt os selv at forandre af den. Vi mærker omsorgen for os selv og påskønner den vi er blevet. Vi har accept og dyb kærlighed til os selv.

Selvkærlighed forgår i spiraler, og hver udviklingsportal vi møder, er en mulighed for at dykke dybere ind i vores selvforståelse og selvaccept.


Forrige
Forrige

Kærestesorg: Fem skridt til at hele et knust hjerte

Næste
Næste

Embodied Manifestation: Indre transformation leder til intentionel skabelse