Hvad er en udviklingsportal?
En udviklingsportal er den oplevede modstand, som vi uundgåeligt støder på i løbet af livet. Alt det smertefulde (ligeså vel som det nydelsesfulde), der er hændt os, og som vi har været en del af, er udviklingsportaler, som bærer i sig kimen til at frigøre os til at udleve vores autentiske selv. Alt, der er sket i vore liv, er således invitationer til at opnå endnu dybere selvkærlighed, transformere, erfare, lære og gro. Udviklingsportaler er både de udfordringer, vi har haft i vores opvækst og de udfordringer, som vi fortsat støder på igennem livet. Hver enkelt oplevelse rummer en udviklingsportal til at understøtte os i at udvikle vores autentiske selv + vores værdier. En udviklingsportal er vitterligt en portal. På den ene side af portalen er livet, som vi kender det, og det kan være lidelsesfuldt at afholde sig fra at gå igennem en udviklingsportal, når den præsenterer sig for os. Når vi går igennem portalen, gror vi vores selvkærlighed, selvværd, energi, kreativitet og tiltrækningskraft. Det resulterer i et endnu mere ekspanderet og selvkærligt liv på den anden side af udviklingsportalen. En udviklingsportal tilbyder os en opgradering til vores 2.0 identitet.
Når vi besidder erkendelsen af at alt er muligheder (udviklingsportaler) for endnu dybere selvkærlighed, kan vi gå modstand og udfordringer i møde med nysgerrighed og måske ligefrem forventningens glæde om, hvad der venter på den anden side. Det betyder ikke nødvendigvis, at udviklingsportalerne bliver mindre smertefulde (vokseværk kan gøre ondt), men det kan gøre den eventuelle smerte mere meningsfuld. Meningsfuld smerte er så meget lettere at udholde end den meningsløse.
Det er muligt for os alle at hæve selvværdet og åbne os for selvkærligheden, uanset hvor uopnåeligt dette kan opleves på vej igennem en trang udviklingsportal. Spørgsmålet er, om vi benytter os af modstanden til at gro, eller om vi ser den som en mur i stedet for en portal? Hvis vi forbliver på den velkendte side af udviklingsportalen, når den præsenterer sig for os, søger vi at fastholde vores gamle, udtjente mønstre, som ikke matcher med vores 2.0 identitet. Vi mennesker har en tendens til at frygte det ukendte, og hvad mon der venter på den anden side af en udviklingsportal - mister vi os selv, bliver alt anderledes? Faktisk bliver vi bare endnu mere os selv. Der bliver endnu mere plads indeni. Endnu mere plads til glæde og autentiske relationer. Endnu mere mod og langt mindre frygt.
Det er ikke en fejl, at vi møder modstand og udfordringer i dette liv. Det er et livsvilkår ved at være menneske og præcis den proces, som muliggør at vi kan gro, ligesom blomster gror af den frodige, gødede muld. Modstand skaber kontrast, og her på kloden lærer vi om os selv igennem kontraster, ligesom universet lærer om sig selv igennem kontraster, for vi er nu engang universet.
Når vi undlader at gå gennem udviklingsportaler/holder os selv fastlåste
Har vi måske brug for en ‘mere kompetent anden,’ som kan spejle vores fuldendthed tilbage til os
Kan vi være fysisk og mentalt afhængige af de hormoner, som udskilles, når vi oplever følelsesmæssig stress.
Får vi ofte ét eller andet ud af vores nuværende situation. Tryghed? Ansvarsfralæggelse? Medlidenhed?
Har vi glemt, at vi som voksne mennesker er formere og skabere af vores egen virkelighed.
Holder vi måske fast i gamle narrativer af loyalitet til en omsorgsgiver, som vi har overtaget disse narrativer fra.
Kan vi have sluppet vores ret til kærlighed og vores mest selvkærlige vision.
Kan vi have mistet troen på, at det kan lade sig gøre at transformere gammelt stof om til nye, støttende aspekter.
Når vi går gennem udviklingsportaler, bliver vi den, som livet inviterer os til at være - vores 2.0 identitet.
