Manifestationstrappen

Hvordan støtter vi os selv i at manifestere på groundet og bæredygtig vis? Vi anvender bl.a. dét, jeg har døbt manifestationstrappen.

“So - we played in Hamburg and we played in England and we got more and more popular,” siger Sir Paul McCartney i sin dokumentarserie til Rick Rubin, mens han med den ene hånd tegner trappetrin i luften. “And I always say it’s a good thing, because, you know, a lot of kids on these talentshows are propelled into stardom. And they don’t know how to deal with it. We had this staircase. We played ballrooms, we played theatres, then we played television and we’d do a radioseries and this and this and this,” siger Sir Paul, mens han igen med en vandret håndflade gestikulerer en gradvis stigning med en flad hånd, der hugger trappetrin ud af æteren.

Og således sætter Paul McCartney ord på et fundamentalt manifestationsprincip, som er afgørende for at forankre intentioner i den materielle verden; nemlig at vores nervesystem skal kunne rumme den nye virkelighed, ligesom vores energi skal kunne bære den.

Når vi går op ad manifestationstrappen, lader vi vores energi følge med

Hvis du har fulgt med hos mig i noget tid, har du hørt mig give følgende eksempel før:

Da jeg just var blevet færdig som psykomotorisk terapeut og fik kommunal ansættelse, drømte jeg om at etablere mig som selvstændig. Jeg længtes efter at skabe det liv, som fyldte mig med varm sprudlen i brystet, når mine tanker berørte det endnu ulevede. Jeg vidste også, at min energi (mit selvværd, mit nervesystem, mine overbevisninger, min grounding, min aura) ikke på daværende tidspunkt kunne bære den virkelighed. Jeg husker, hvordan jeg forklarede en nær ven, at hvis jeg dumpede brat ned i et liv fyldt med klienter, offentlige delinger og digitale signaturer på VIRK, ville jeg blive for overvældet til at opretholde det, endsige trives. Det ville ikke være bæredygtigt.

Jeg måtte gå trinvist op ad manifestationstrappen og for hvert et skridt udvide min energis rummelighed. Og med “energi” mente jeg mit nervesystems fleksibilitet, mit selvværds opbakning og min tillids muskelstyrke. Med andre ord måtte jeg strække mig ud af min komfortzone og inddrage zonen for nærmeste udvikling som mit nye hjem og erklære den for mit land.

Det er smukt og vigtigt og livsbekræftende at have store mål, som ligger en del trin fra den virkelighed, vi skaber i dag. Afgørende er, at vi mærker en oprigtig passion for visionen og at vores nervesystem skal kunne følge med - og så er der ressourcer i kropsindet, som vi må genaktivere for at kunne skabe den virkelighed, vi har visioner om.

Minitips til manifestationstrappen:

• Klargør hvilke manifestationer er korttidsmanifestationer (ca. tre-fire måneder ude i fremtiden) og langtidsmanifestationer (seks måneder og mere)

• Bryd langtidsmanifestationerne ned i korttidsmanifestationer - hvad er det næste trin på manifestationstrappen, som leder mod den større vision? Mine trin dengang hed at tage klienter ved siden af min fastansættelse, starte en podcast, dele skriv på blog og instagram osv.

• Overvej om der er stilstand - en mere eller mindre konstant hængen ud på et specifikt trin af frygt for at træde op på det næste? I så fald: Hvem kan være den støtte og guide, som kan holde rum for min ekspansion?

“You must understand the whole of life, not just one little part of it. That is why you must read, that is why you must look at the skies, that is why you must sing, and dance, and write poems, and suffer, and understand, for all that is life.”

— Jiddu Krishnamurti