Heksesåret: Frygter du også at træde frem i din personlige kraft?

Denne tekst er fra Autentiske Selv nyhedsbrev juni 2021 i anledning af Skt. Hans.

 

Heksesåret handler om en dyb, iboende frygt for at skille sig ud fra mængden, særligt når vi identificerer os som kvinder og bliver synlige med tilgange og værktøjer, som ikke nødvendigvis findes på listen over emner ved Copenhagen Business School. Heksesåret fortæller kvinder, at vores overlevelse afhænger af ikke at være “for meget”, for højlydte, ikke at tildrage os opmærksomhed, ikke at blive for synlige eller adskille os “for meget” fra normerne. Heksesåret handler om at pege på andre kvinder som værende for meget eller forkerte. Heksesåret handler om at få afløb for sin misundelse via en dømmende pegefinger på “nabokonen.”

Skt. Who?

Skt. Hans er Johannes Døberens alterego. (Det kristne påskud til bevarelse af denne hedenske midsommertradition var at flytte den fra d. 21. til d. 23. juni, da det er aftenen før hans fødselsdag. Går den, så går den, som man siger.) Vi sender hekse til Bloksbjerg ved at brænde dem på et bål - uden de pindsvin, katte, fugle og mus, som hvert år bygger boliger i kvistene op til Skt. Hans - hermed en stor opfordring til at at flytte bålet lidt og ombygge det inden afbrændingen, så dyrene kan nå at komme ud.

heksesåret

Jeg var dybt optaget af hekse som barn og læste mange ikke just børnevenlige bøger om denne gruppe mennesker, som jeg følte en dyb, cellulær forbindelse til. Jeg læste om skikke og ritualer, spells og naturkræfter. Jeg betragtede med store øjne Dannie Druehylds lange skridt, når hun kom gående gennem min barndomsby i sorte klæder og kappe, tunge støvler og en hat med fjer. Hun boede kun få kilometer fra det røde murstenshus, som jeg lagde mig til at sove i hver aften. Jeg var fascineret af Dannie - og en lille smule bange for hende. For hekse var ikke bare hekse. Under den kristne kirkes indflydelse var skygger og smerte forbundet med denne identitet.

Hekseforfølgelser

Jeg læste nemlig også om hekseforfølgelserne; om rettergange, de såkaldte hekseprøver, tortur og afbrændinger. Frygt, kontrol og manglende logik gennemsivede datidens menneske- og kvindesyn. Jeg husker især vandprøven: Smid den anklagede i vandet bundet på hænder og fødder. Drukner hun, er hun uskyldig (men lider druknedøden.) Flyder hun ovenpå, er hun beskyttet af djævlen, men skal nu brændes. Lose/lose situationen over dem alle.

Én af de beretninger, som cementeredes i mit barnesind, var den om Maren Splid i Ribe, som blev anklaget for at være heks af sin mands forretningskonkurrent (overvejedes anklagerens motiver ikke dengang?) Under tortur angav Maren seks andre kvinder for hekseri, før hun mistede livet på bålet. Én af de kvinder hun havde angivet, Anne Thomasdatter, blev også brændt. Der var 22 hekseprocesser i Ribe mellem 1572 og 1652. Kun én mand blev anklaget (og frikendt) for hekseri i hele denne periode.

Skikkene og myterne, som omgærder Skt. Hans aften, giver anledning til refleksion:

Hvordan har disse traumatiske begivenheder slået rødder i vores genetik og bevidsthed? Hvad har de betydet for forholdet mellem mennesker, der identificerer sig som kvinder? Hvilken indflydelse har historiens grufulde hårdknuder på nutidens kvindesyn?

Det handlede om at holde tungen lige i munden, og alligevel kunne man ikke vide sig sikker…

  • Var man succesfuld, kunne man blive anklaget for at være heks.

  • Var man fattig og bad om almisser, kunne man blive anklaget for at være heks.

  • Var man “for” smuk, lugtende, irriterende, selvsikker eller bedrevidende [indsæt selv adjektiv], kunne man blive anklaget for at være heks.

  • Var naboens husbond blevet forelsket i én, kunne man blive anklaget for at være heks.

  • Havde man et skænderi med en person, som efterfølgende fik ondt i sin finger (true story), kan man blive anklaget for at være heks.

Og…

  • Ville man undgå at blive anklaget som heks, kunne man anklage en anden for at være heks.

Refleksion, hvis du genkender heksesåret:

  • Hvordan har jeg oplevet eksempler på heksesåret i mit eget liv?

  • Hvordan ville mit liv se ud og hvem ville jeg være uden heksesåret?

  • Hvad er tre tiltag jeg kan gøre, som kan støtte mig i at gå igennem denne udviklingsportal?


Forrige
Forrige

Manifestationsvalg - hvad betyder vore valg?