Efterårsretræte 18.-20. oktober 2024
Transformation - Selvkærlighed - Personlig frihed - Kontakt - Bevidst skabelse
En dybt transformerende weekend, som bringer krop, underbevidsthed og kognition i spil for varig forandring. Dette weekendretræte på Center for Embodied Manifestation, som ligger et par km fra Malmö, giver dig mulighed for at frigive dét, der holder dig tilbage fra at skabe dit mest selvkærlige liv; og støtter dig i at åbne dig for ressourcer, som gør dig i stand til netop at manifestere det.
På dette retræte støttes du i at træde ind i dit autentiske selv og i den proces manifestere dit mest selvkærlige liv.
Grundlaget for retrætet er Somatisk Udviklingsterapi, hvis hovedformål er at transformere smerte om til selvkærlighed. Vi bevæger os, forbinder os med kroppen, rekalibrerer nervesystemet, dykker ned i underbevidstheden og forener det dybt transformative med det legende og livgivende, for det er i dét møde, at der for alvor sker forandring.
Vi bruger naturen på Centerets idylliske grund til at grounde, rekalibrere og forbinde os med dét, som er langt større end os.
Nydelse går hånd i hånd med transformation på dette retræte, og undervejs er der god tid til fordøjelse, integration og sanselig væren.
Nøgleord:
Høst
Transformation
Ritual
Underbevidsthed
Sjælskontakt
Veltillavet, glutenfri mad
Bevægelse
Naturen
Varme drikke
Sanselighed
Hjertemøder
Hjem
Rekalibrering
Praktisk information:
Sted: Center for Embodied Manifestation, Herrgårdsvägen 2, 2218 75 Tygelsjö, Sverige.
Dato: 18. oktober til den 20. oktober 2024
Pris: 5200,- inkl. overnatning og forplejning
Sovearrangement: Dobbeltværelse
Gratis parkering på stedet.
Nærmeste busstoppested: Västra Klagstorp Kyrka. Herfra er der ca. fem minutters gang til centeret.
Det er både enkelt og hurtigt at komme til centeret fra København. Stå af på Hyllie Station (første station efter broen.) Tag så bus 150 mod Vellinge (ca. fem minutters køretur) og stå af ved Västra Klagstorps Kyrka.
Hvem er retrætet for?
Retrætet er for dig, som har lyst til at arbejde terapeutisk i en gruppesammenhæng. Du er åben for personlig udvikling, interesseret på dine egne mønstre og indstillet på at møde både dig selv og andre med åbenhed og nysgerrighed.
Forplejning
Der er fuld forplejning på retrætet med hovedmåltider og snacks. Kosten er 100% glutenfri (cøliakivenlig) og mælkefri. Andre kostmæssige behov kan tilgodeses såsom vegetarisk eller vegansk.
Lokation:
Om
Om Somatisk Udviklingsterapi
Somatisk Udviklingsterapi er en unik, terapeutisk tilgang til bevidst skabelse.
Om Luca Sofia
Luca Sofia er uddannet psykomotorisk terapeut mm. og er optaget af, hvordan vi mennesker kan transformere smerte om til selvkærlighed og manifestere intentionelt derfra.